Norge siger farvel til turbokyllinger

I Norge har turbokyllingeindustrien nærmest nedlagt sig selv efter en årelang indsats fra både dyreaktivister og forbrugere. Dette vækker stor glæde og begejstring hos flere dyrerettighedsorganisationer, der i mange år har kæmpet for at fremme bedre levevilkår, rettigheder og beskyttelse af dyr. Norge er dermed blevet et foregangsland i arbejdet med at stoppe produktionen af turbokyllinger, som har stået på i flere år. Nicklas Fjeldberg, der er direktør i dyrebeskyttelsesorganisationen Anima, forklarer, at det er fantastiske nyheder, som både han og hans kollegaer i Europa har arbejdet på i mere end seks år.

Livet som turbokylling er nemlig ikke en synderligt rar tilværelse, mener flere dyrevelfærdsorganisationer.
Prøv at forestille dig, at du er en lille gul kylling, som lige er blevet udklækket fra sit æg. Det første, du ser, er en kæmpestor, indelukket hal, hvor der for hver kvadratmeter er omkring 19 andre små gule kyllinger som dig selv. Det svarer til, at der er 1000 kyllinger i en lejlighed på 50 kvadratmeter, hvilket gør forholdene meget trange. Man ved ikke, om det er dag eller nat, for det meste af tiden er lyset tændt 18 timer i døgnet, da kyllingerne ellers ikke spiser nok.

En turbokylling vejer fra første dag i sit liv omkring 45 gram, hvilket svarer til vægten af en golfbold. Men når den begynder at tage på – og det går meget hurtigt – følger overkroppen med. Efter få uger vokser brystpartiet så meget, at benene ikke længere kan følge med, og til sidst kollapser kyllingen med smerter og åndedrætsbesvær. Dette er livet for en turbokylling. Når Ross 308-kyllingen, eller turbokyllingen, som den ofte kaldes, bliver en måned gammel, vejer den omkring 2,2 kilo og har nu mindre plads end et A4-ark at bevæge sig på. Til sidst bliver den slagtet og solgt i dagligvarebutikkerne.

Der har været mange virksomheder, organisationer og aktivister involveret i arbejdet med at stoppe produktionen af turbokyllinger i Norge, og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvem der har bidraget mest. Det hele startede dog med, at virksomheden Norsk Kylling begyndte at udfase deres produktion af turbokyllinger i 2018. Ifølge Nicklas Fjeldberg var Norsk Kylling den første virksomhed i verden, der ville forbyde produktionen af turbokyllinger, hvilket var et meget betydningsfuldt initiativ inden for dyrevelfærd og vakte stor jubel hos Anima.

I 2020 tilsluttede discountkæden Rema 1000 i Norge sig den internationale kyllingevelfærdsstandard European Chicken Commitment (ECC). Det betyder, at man ikke længere vil kunne finde turbokyllinger i supermarkedets kølediske. Derudover har dyrevelfærdsorganisationen Anima arbejdet tæt sammen med restauranter og hotelkæder for at løse problemet i landet. Dagsordenen er ikke blevet drevet frem af politikere, men af NGO’er og forbrugere, der har presset industrien, som har lyttet og taget ansvar.

Turbokyllingerne er blot ét eksempel på, hvor stor betydning forbrugernes valg kan have for dyrevelfærden. Sidste år udfasede nabolandet Sverige buræg som det fjerde land i verden. I modsætning til andre lande skete det ikke på grund af lovgivning, men fordi efterspørgslen på buræg var så lav, at produktionen ikke længere kunne fortsætte. Dette banede vejen for en stor indsats i landet, især støttet af den svenske dyrevelfærdsorganisation Projekt 1882, som i 50 år har arbejdet for at stoppe burægproduktionen.

I Danmark bliver det interessant at se, hvordan virksomhederne vil reagere på de indsatser, som Norge og Sverige har gjort. Nicklas Fjeldberg håber, at Norges beslutning vil få en positiv effekt på nabolandene, og hans kollegaer i Anima arbejder fortsat for at forbedre dyrevelfærden. Flere danske kommuner er allerede i gang med at udfase indkøb af turbokyllinger, herunder Odense Kommune, som for nylig har tilsluttet sig indsatsen.

Man vil ikke længere kunne finde turbokyllinger i kommunernes kantiner, når der serveres frokost. I alt har omkring 31 danske kommuner sagt nej tak til de omstridte turbokyllinger, heriblandt Aarhus, Aalborg og Roskilde. Et bredt flertal i Aarhus Byråd har stemt for at udfase turbokyllinger i kommunens kantiner. De vil heller ikke længere blive serveret i statslige kantiner som ministerier og institutioner. “Det er virkelig stærkt, at så mange politikere ser, at det her er vigtigt og tager et standpunkt,” forklarer Nicklas Fjeldberg.

Udfasningen af turbokyllinger er et vigtigt skridt, selvom der stadig er meget arbejde at gøre, når det gælder bedre dyrevelfærd. Ved at forbyde turbokyllinger vil dyrene lide langt mindre smerte og stress. Organisationen Animas næste skridt er at få endnu flere norske virksomheder til at forpligte sig til European Chicken Commitment (ECC), så alle kyllinger i fremtiden får bedre vilkår, mere plads og tid til at vokse naturligt.