nyplanter regnskoven-Historisk milliardinvestering skal genoprette Brasiliens natur

Alle kender nok til rydningen af Amazonas regnskoven, der er et af de allervigtigste frodige skove i Sydamerika, som kan sikre at dyreliv og biodiversitet ikke går tabt, men den sjældne savanne der kaldes Cerrado har det endnu værre, derfor har et nyt samarbejde indsamlet en enorm pulje penge til at hjælpe med at beskytte og passe på naturen i fremtiden, der er under stort pres. Det er miljøforkæmpere og et gigantisk skovforvalterfirma, der har samlet det hidtil verdens største pengebeløb til genoprejsning af frodige skovområder, der lige nu er truet af rydninger.

Klodens biodiversitet er under hårdt pres og den vilde natur får mindre og mindre plads, men grønne organisationer, forskere og fonde verden over har iværksat en lang række naturprojekter, der skal bidrage til med at beskytte, bevare, genoprette, forbedre og frede naturen, nogle projekter handler om hele økosystemer, andre om enkelte dyrearter. Men fælles for de projekter er at det ikke går hurtigt nok. Naturen har netop brug for al den hjælp som den behøver. Det koster penge og det er bare ikke forskere eller ngo'er, som har midlerne, men det har virksomhederne sådan set.

Verdens største naturfond skal redde Cerradoen
Conservation International, der er en anerkendt international miljøorganisation, fik derfor en ny brilliant ide til at man kunne alliere sig med nogle virksomheder, der ville skærpe deres grønne profil og se en bedre måde at tjene deres investeringer hjem på, så vil man kunne rejse mange flere penge til naturbeskyttelse generelt, hvilket vil gavne verdensnaturen langt inde i fremtiden. Det gigantiske skovforvalterfirma Timberland Investment Group, der ofte er en udskældt industri for rydning af skove, er nu et af dem som hellere vil gøre en stor forskel for at genoprejse verdensnaturen, de åbnede derfor puljen for andre der ville være med og Impact Fund Denmark, som er med til at investere danske udviklingspenge, har netop lagt omkring 130 millioner skattekroner ind i penge puljen, der gavner naturen.

Otto Winther Christensen, der er leder af sustainable food systems hos Impact Fund Denmark, synes at det giver god mening i at det bedre kan betale sig at plante træer end at fælde dem, hvilket gavner verdensnaturen og de områder som er kritisk truet af skovrydning, dette vil fremadrettet genskabe tabte skovområder og igen give mere plads til dyrelivet og biodiversitet i naturen. Både udviklingsbanker, investeringsfonde og virksomheder investerede også og i alt blev det til verdens største pulje på omkring 8 milliarder danske kroner, de penge skal være med til at genoprette naturarealer på omkring to og en halv gang Bornholms størrelse i cerradoen, også kaldet en slags savanne eller tørskov, der ligger i det sydlige Brasilien, derudover er selve cerradoen også et hjemsted for 6 procent af planetens dyre og plantearter.

Desuden bliver pengene også brugt til at købe store ødelagte cerrado områder, hvor der ellers er marker eller kreaturer der græsser i det, på halvdelen af arealerne skal der dyrkes eukalyptusplantager til blandt andet papir og byggeindustrien. Den anden halvdel får lov til at udvikle sig på naturens præmisser. Naturbeskyttelse og skovrejsning er hovedsageligt ikke nemt, ifølge flere eksperter er skov ikke bare skov, for det bliver ikke automatisk gjort på måder, hvor det rent faktisk gavner naturen og biodiversiteten, skovrejsning er jo derimod en svær størrelse.

Skovrejsning kræver mere end blot at plante træer
Anders Sanchez Barfod, der er lektor på Institut for Biologi ved Aarhus universitetet har arbejdet med tropiske skovressourcer i mere end 40 år og han forklarer at det er ret kompliceret, eftersom det både afhænger af hvad man planter og ikke planter, hvad der var på jorden i forvejen og om skoven skal bruges efterfølgende, samtidig er der også ting udenfor selve skoven, som betyder noget, så skovrejsning skal på længere sigt være socialt bæredygtigt, lidt firkantet sagt nytter det ikke at man eksempelvis bare køber majsmarker fra nogle bønder for at rejse vild skov, hvis bønderne så bruger pengene på at rydde skov et helt andet sted, for at lave nye marker, de skal have et nyt arbejde til at hjælpe med skovbeskyttelse og naturgenopretning.

Jaguaren er blandt de store vindere
Et af de dyr som lever i cerradoen er den karateristiske Jaguar, som er det tredje største rovdyr i Sydamerika, den har samme lighedstræk som den lidt mindre Leopard med de smukke og pragtfulde mørke og orange pletter på kroppen, den er i stand til at løbe op til omkring 70-80 kilometer i timen og knuse sit bytte med dens hugtænder og kraftfulde bid, hvilket er ret effektivt. Men Jaguaren er også truet på grund af skovrydninger i cerradoen, der vil ikke være flere af disse flotte rovkatte i fremtiden, hvis ikke der handles for at beskytte deres leveområder i Sydamerika. Derfor er det vigtigt at pengene går til genoprejsning af skovene.

Høje Eukalyptustræer skal plantes i store plantager og her hænger økonomien godt sammen i den del af selve projektet, for at redde både Jaguaren og ørne på det sydamerikanske kontinent, der er mange gode ting som er på plads, vurderer Anders Sanchez Barfod og Jens Holm Kanstrup i forbindelse med projektet omkring skove. Eukalyptustræerne er med til at projektet kan løbe rundt økonomisk, sådan så man kan opkøbe de store arealer og reservere dem til vild natur for dyrene, som mangler områder.

Natur og økonomi skal gå hånd i hånd
Biodiversitetsforbedringerne får man i de områder, som er overladt til naturen, uden at kende til detaljerne i selve projektet, mener Anders Sanchez Barfod at der samlet set er tale om en helt klar forbedring i forhold til den eksisterende naturtilstand i dag. Jens Holm Kanstrup fra Verdens Skove projektet peger på, at det vil være vigtigt at man laver naturkorridorer mellem de forskellige skovområder, så eukalyptusplantagerne ikke danner mure mellem naturarealerne, på den måde vil det være mere frit for dyrene. Ifølge Conversation International og Timberland Investment Group skal de naturområder som der genoprettes, bindes sammen til større sammenhængende områder, sådan så der ikke opstår øer af natur mellem plantagerne, hvilket kan skabe bedre forhold.