Afrikas kvinder stormer frem i politik

Andelen af kvindelige politikere i afrikanske parlamenter er steget markant siden årtusindskiftet, og udviklingen styrker både ligestilling og politisk indflydelse på tværs af kontinentet.

Martin Desting|28. maj 2026
Afrikas kvinder stormer frem i politik

Flere kvinder baner nu vejen frem i de afrikanske parlamenter. Siden årtusindskiftet er mange flere kvinder officielt blevet beslutningstagere på det afrikanske kontinent, hvilket har givet dem mere selvbestemmelse og mere indflydelse i politik. Ved årtusindskiftet var cirka 8 procent af de afrikanske beslutningstagere kvinder, det tal er nu steget til over 20 procent, viser data fra Den Interparlamentariske Union (IPU) som den tyske avis Deutsche Welle har analyseret.

Ifølge Stig Jensen, der er lektor ved Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, er det en generel tendes at kvinderne for alvor stormer frem i omverdenen, vælgerne gider ikke længere de kedelige udygtige mænd, det er ikke så anderledes end alle mulige andre steder i verden, derudover er der flere yngre kvinder, som ikke bare gør hvad deres fædre og mødre gjorde i tiden, men tænker mere over hvad det gode liv er.

En af grundende til hvorfor der er kommet flere kvindelige politikere til på tværs af de afrikanske lande, skyldes at de først og fremmest har fået større selvbevidsthed og er blevet mere uafhængige og ikke mindst mere veluddannede i verden. Andre grunde er primært at uddannelsessystemet har slået godt igennem, eftersom endnu flere kvinder har fået længere uddannelser fremfor at blive gift i en ung alder, dette betyder at flere ikke bare er husmødre og underlagt af deres mænd, men derimod i stedet har en selvstændig position i deres liv.

Millie Odhiambo, der er en af Kenyas 80 parlamentarikere i landet har et helt klart råd til andre kvinder, som gerne vil ind i politik. Klæd dig pænt, vær sød og ordenlig, kommer man ingen vegne. Vær en bad girl som mig og kom frem i verden uddyber hun i tale.Millie Odhiambo er derudover i gang med sin fjerde valgperiode, andre steder på kontinentet som i det nordafrikanske land Tunesien og længere syd på i Sydafrika, er der store kulturelle forskelle på tværs af det afrikanske kontinent, men en ting har flere af landene til fælles og det er at der er kommet flere kvinder i parlamenterne, hvilket kan have en ret selvforstærkende effekt på den lange bane.

Men der er også udfordringer andre steder på kontinentet, primært i det vestafrikanske land som Nigeria, hvor kun 4 procent af sæderne i parlamentet er besat af kvinder, til gengæld består næsten 66 procent af parlamentets medlemmer af kvinder i det østafrikanske land Rwanda, det er et ret godt eksempel på et land, som har arbejdet specifikt med kvoter, eftersom man vil have samfundet afspejlet i beslutningsprocesserne, dette kan gavne ligestillingen blandt mænd og kvinder når det gælder det politik.

Generelt mener Stig Jensen at den mandsdominerende verden er blevet udfordret af at kvinderne er kompetente, imens mange mænd sad på posterne fordi de kendte nogen og blandt andet havde et netværk, så har kvinderne vist sig at være dygtige. Dette gælder ikke mindst steder, hvor der har været konflikter og borgerkrige at der er en tendes til at kvinderne kommer til magten og får en højere position i det politiske miljø, fordi de ses som nogen, der vil lave dialog fremfor krig og som kan være samlende for Afrikas nationer.

Mere fra nyheder