Mit liv som hverdagsaktivist
Christian har brugt de sidste par år, som medlem af Hverdagsaktivisterne, hvor han hjælper med gode gøremål i hverdagen.

Jeg har faktisk allerede et par år i hvert fald minimum været en af Hverdagsaktivisterne i min kommune, Gladsaxe - og det betyder blandt andet at jeg arbejder som frivillig til flere forskellige ting og det er kort sagt helt fantastisk at være med til at gøre en forskel for samfundet.
Flere af mine venner er også med til at arbejde som frivillige og det gør det naturligvis også kun endnu federe at være en del af dette.
Vi hjælper blandt andet til med ok mange vigtige ting hvor man jo også rent faktisk endda gør en kæmpestor forskel for blandt andet også andre folk med særlige behov og men også såkaldt helt normale folk uden nogen form for handicap.
Jeg har blandt andet samlet penge ind til børnetelefonen for Børns Vilkår, og har til flere arrangementer deltaget som frivillig til at rydde affald op og gøre rent - til Copenhell og Gladsaxedagene blandt andet.
Vi frivillige fra Hverdagsaktivisterne har også været på Gladsaxe Rådhus og interviewet selveste borgmesteren, hvor alle deltog med stor entusiasme i super god og hyggelig dialog.
Jeg nyder ærlig talt virkelig meget at være en del af det fællesskab som netop hverdagsaktivisterne skaber. Det er en kæmpestor ære at være en del af dette fællesskab og jeg får blandt andet lov til at tale med politikere og får gratis adgang til fx Copenhell som en slags belønning, eller i hvert fald frynsegode for mit frivillige arbejde.
Jeg nyder at lave ting sammen med de andre af dem der arbejder som frivillige hverdagsaktivister, og vi oplever rigtig mange superfede og spændende ting sammen - og alt dette er en del af det at være hverdagsaktivist.


