Det særlige ved venskaber mellem unikke mennesker

Venskaber behøver ikke blive skabt mellem mennesker, der er ens. Nogle gange opstår de stærkeste venskaber netop mellem mennesker, der oplever verden på forskellige måder. Vi er alle unikke, og vores forskelligheder kan være det, der gør et venskab helt særligt.

Louise Damgaard Carlsen|28. september 2026
Det særlige ved venskaber mellem unikke mennesker

De små øjeblikke kan blive starten på et stærkt venskab

At skabe et venskab starter med, at man fx udvikler øjenkontakt med en anden. Det kan være en, du sidder i samme rum med, en, der fanger dit blik, måske en, der siger noget, du bliver inspireret af.

Et venskab kan være, at du starter en samtale om noget, begge synes er meget spændende, en fælles fascination. Det kan være ved et rent tilfælde, at I mødes i en klub, eller bare gennem andres venner.

Nogle gange er det de små unikke stunder i et liv, som giver starten til, hvad et langt venskab kan udvikle sig til.

Når verden opleves anderledes

For netop mennesker med autisme er venskaber enormt vigtige. Mennesker med autisme har sværere ved at tolke andres signaler, noget vi alle lærer gennem hele vores liv.

Især mimik og kropssprog kan være en øvelse gennem livet. Måden at opfatte verden på ser anderledes ud. Det kan være en fordel at undgå fx ironi. Fx hvis en person med autisme så en anden person smile sammen med en vred tone, kan det skabe stor forvirring, da det er to vidt forskellige følelser, som giver forvirring hos en med diagnose.

Et venskab handler om at blive set, som man er

Det kan skabe både stor forvirring og usikkerhed hos begge. For personer, der lever med autisme, fungerer det oftest bedst med struktur, forudsigelighed, og at alle dage bør se ens ud. En lille ændring eller forandring kan give uro, som gør, at man bliver træt. Man kan ikke nødvendigvis se på en person, om de har en diagnose eller hvordan de har det. Man ser ikke på personens ydre, at de er udfordret, eller at de kompenserer for alle de indtryk, de får gennem hele dagen.

Venskaber handler heller ikke om at ligne hinanden eller agere ens. Et venskab handler om gensidig frihed, at blive set for den, man er, sit sande jeg.

Venskaber er bygget på at se den person, du har foran dig, og hvilken styrke jeres relation kan skabe ud i fremtiden af jeres fælles bånd.

En ven er en, du viser forståelse for, deler følelser med, en, du kan vise din sande side til.

En ven er også en, der lærer dig nye ting, viser dig steder, du måske slet ikke troede var til. En ven er en, du kan skabe unikke stunder med, som aldrig kan tages fra jer.

En god ven kan se, når noget er svært

En ven kan i situationer være den, som bare “lytter”, ikke bare med et øre, men med hele sit “hjerte”, en, som ved sin tilstedeværelse viser, man er holdt af og meget værdsat som den, man i virkeligheden er og føler sig som.

For nogle kan det være svært at sige, hvis man har en dårlig dag, så en ven kan være en, der kender dine tegn. Især hvis du plejer at snakke meget, for så at gå til at være stille, især hvis det er usædvanligt for ham/hende, for så at spørge ind til den “stille” person, for at vide, det er tegn på, at han/hun har det svært og har brug for hjælp.

At skabe venskaber handler om, at man ser det enkelte menneske bag den, de er som person, at hjælpe med at se mulighederne, de har via alle deres evner. For især mennesker med autisme er kendt for at have særlige evner, så en ven kan være en, der hjælper en med at skabe den person, man gerne vil være.

Et venskab handler heller ikke om, at man fysisk skal være sammen hele tiden. At være venner kan have hver sin forskellige måde at være sammen på. Nogle gange kan det at bruge fordele ved fx vores online teknologi som fx FaceTime, hvor man via sin tlf. snakker

på skærmen over videoopkald, for det at se bare lidt vs. mange timer hele tiden kan være lige så givende som mange timer sammen.

Venskaber behøver ikke kræve, at man er sammen hele tiden

En ven kan være en, der fremhæver dine styrker, en, der viser dig vejen gennem svære ting, hjælper dig til at turde selv de sværeste ting, du ikke troede, du selv kunne. En ven er en, der kan give den opbakning, råd om, hvad end livet bringer for dig.

En ven er en, der skaber forskellen på dårlige og gode dage, en, der viser stor omsorg. Et venskab er der, hvor blikket i jeres øjne mødes, hvor I ser hinanden for, som I er.

Venskaber er en vigtig del af alle liv, at bringe jeres venskab til nye højder og prøve ting sammen. At give hinanden indflydelse på, hvordan vi alle udvikler os hver eneste dag. En ven er en, som beriger dit liv, guider dig – en, der følger dig, ikke bare som synlig, men en, du kan gemme i dit hjerte. En ven gør dig klogere på dig selv.

En ven bør være noget, alle mennesker har i sit liv, sit hjerte, uanset om de har en diagnose eller uden diagnose.

Fra man som helt lille barn kaldte det at “lege sammen”, om at være sammen med et andet barn, til vi som lidt ældre i skolen fik udtrykket “være sammen”, for når børn leger sammen, dannes der et bånd, som hos mange danner venskaber hele livet ud.

Leg og fællesskab lærer os at være sammen

For netop gennem leg med andre børn lærer de at løse konflikter, aflæse hinandens kropssprog og mimik. De lærer at dele det legetøj, som er fælles for alle – se, hvad glæden er ved at dele et stykke legetøj.

En stor del af legen kræver også blandt andet finmotoriske evner, f.eks. børn, som laver perleplader, hvor de skal koordinere både syn og fingrene ved at sætte dem på pladen. For tålmodighed til at lave ting som en perleplade kræver det at kunne sidde stille længe, en evne, der senere kommer til nytte i fx skolen, når de skal have undervisning.

Hos et barn, som lærer dem at kravle, tumle, danse, bla. den grovmotorik, som gør, at de senere kan gå, stå og holde balancen ved at fx kunne løbe, gå selv.

At spejle sig i andre er en af de unikke evner, vi alle har i os. Vi lærer ting, opfatter signaler omkring os, får måske indtryk, vi ikke vidste, hvad betød. At se andres gestus, mimik kan være utrolig lærerigt i alle aldre.

Vi har alle, som de mennesker, vi er, et stort behov for at være sociale sammen. Fra vi var helt små børn, brugte vi udtrykket “lege sammen”, til man i ca. 8-12-års alderen

begyndte at bruge “Skal vi være sammen” som udtryk for, at man gerne ville have en aftale med den ven, man gerne ville være sammen med.

Til man i sin teenage tid kalder det “hænge ud” eller “skal vi ses”. Et stærkt venskab kan bygges op fra barndommen af – et venskab er selv, hvad du/i gør det til. Det skabes af fællesskab, I begge gør det til.

Et venskab kan også i nogle tilfælde have konflikter, nogle sværere end andre, men konflikter kan være en styrke. Man behøver heller ikke have samme mening om ting. Det kan føre til samtaler om, hvordan I begge har et forskelligt syn, så selv hvis I bliver uenige om noget, kan det føre til styrke i jeres bånd. I lærer måske at vende snakke med hinanden eller række ud efter en diskussion, som ikke endte helt, som nogle af jer regnede med.

At man som venner kan skabe konflikter er ikke nødvendigvis en ulempe. Det kan i mange tilfælde føre til, at I begge lærer at se hinanden, som måske gør jeres venskab endnu stærkere. En “stille” start på det kan være ord som “hej”, som viser, I begge vil det på trods af den situation, der blev skabt, en, der måske ender med kram og længe ventet gensyn af det blik, I mødte, første gang I så hinanden.

Et simpelt hej kan blive begyndelsen på noget stort

At man som ven er pålidelig, troværdig, en man kan regne med, kan føre til, at I finder jeres fælles styrker måske endda. Hvis jeres venskab er via lang afstand mellem jer, at I begge viser initiativ til fysisk at være sammen på trods af måske lang transport, kan være lige så givende, som hvis I begge bor i nærheden.

Et venskab er både dyrebart, vigtigt og berigende. Det kan blive den uundværlige del i dit liv, du ikke vidste, du manglede – måske startede det med et simpelt ord som “hej, jeg hedder”, som måske førte til den start, I begge fik på et livslangt venskab, et, hvor I til i dag slet ikke kan undvære hinandens selskab.

Mere fra kultur